Din guide til bybiler

Trin for trin: Sådan bruger du SHARE NOW-bybiler

Byboere i Danmark og resten af Europa har indset, at man hverken behøver at købe eller lease en bil for at opleve friheden på fire hjul. Med SHARE NOW-app'en kan du køre en ny bil for hver dag i ugen og slipper for udgifter til parkering, forsikring, brændstof, service og afgifter. Og når vi deles om bilerne, mindsker vi både trængsel og forurening.

Så hvordan fungerer bybiler? I denne trin-for-trin guide tager vi dig gennem processen – fra tilmelding til din første tur.

how-it-works-register

1. Tilmeld dig

Tilmeld dig nemt og hurtigt i SHARE NOW-app'en (iOS | Android) eller tilmeld dig her og hent app'en senere. For at kunne køre, skal du færdiggøre din konto i app'en ved at uploade billeder af dit kørekort og en selfie. App'en viser dig hvordan.

Så snart vi har valideret dit kørekort (det tager typisk under 10 minutter), er du klar til at køre i vores bybiler.

how-it-works-reserve

2. Reservér en bil i din by

Med din telefon i hånden har du adgang til mere end 700 biler døgnet rundt: Bare åbn SHARE NOW-app'en og vælg en bil på kortet. Du kan også bruge app'ens filter til at finde specifikke modeller.

Reservation er gratis de første 30 minutter og så snart du har reserveret en bil, kan den ikke reserveres, åbnes eller køres af andre. Hvis du ombestemmer dig, kan du annullere din reservation med ét tryk i app'en – uden omkostning.

Skal du på en længere tur? Forudbestil en bil i app'en op til 90 dage før, du skal bruge den. Vi leverer endda bilen til en adresse nær dig!

how-it-works-unlock

3. Åbn bilen med din telefon

Når du er nær bilen, skal du bruge din telefon for at åbne den. Tryk Start i app'en og vælg det produkt, der passer til din tur. Du kan leje bilen i 1 minut og helt op til 30 dage. For at åbne dørene og starte turen, skal du indtaste den 4-cifrede kode, du valgte under tilmelding.

Du er forpligtet til at anmelde nye skader på bilen, når du starter din tur. Det er nemt at gøre via app'en. Når din tur er startet, kan du også bedømme bilens stand i app'en.

Sæt dig til rette og start bilen ved at trykke Start/Stop bag rattet eller i midterkonsollen. God tur!

how-it-works-drive

4. Kør turen!

Ligesom andre delekoncepter har SHARE NOW et afgrænset operationsområde for hver by. Det kalder vi SHARE NOW-området.

Du kan forlade SHARE NOW-området når som helst i løbet af din tur – du kan endda køre til Malmø, hvis du vil – men du skal køre tilbage til samme SHARE NOW-område for at parkere og afslutte din tur. Du kan også sagtens holde pause og låse bilen udenfor området og gøre de længere ture ekstra behagelige. Hvis du har brug for hjælp i løbet af din leje, kan du finde den i app'en – tryk Hjælp på kortet i app'en.

how-it-works-park

5. Parkér næsten overalt – gratis!

Én af fordelene, som bybilsbrugere sætter mest pris på, er gratis parkering indenfor området.

I København kan du parkere SHARE NOW-biler gratis på enhver offentlig P-plads indenfor SHARE NOW-området, så længe bilen må holde parkeret i mindst 2 timer alle dage og alle tidspunkter af døgnet. Tjek altid skiltene, der hvor du parkerer. Og husk, at hver SHARE NOW-by har individuelle parkeringsregler, som er værd at læse op på, før du kører afsted.

Du kan også parkere og afslutte din tur i betalingsområder, f.eks. lufthavne eller områder med særlige parkeringsregler, mod et mindre gebyr.

how-it-works-end-trip

6. Afslut din tur med app'en

Når du har parkeret bilen indenfor området (lovligt og efter reglerne, selvfølgelig), er du klar til at afslutte din tur. Aktivér håndbremsen, luk vinduerne, ryd op efter dig selv og tag dine ejendele med dig. Hvis du har brugt en fysisk nøgle, så husk at hænge den tilbage i holderen i handskerummet.

Træd ud af bilen og swipe i app'en for at afslutte. Bilen låses og er nu tilgængelig for andre SHARE NOW-kunder. Efter få sekunder modtager du din faktura på e-mail. Husk at bedømme din tur i app'en!

share-now-faq-question

Har du spørgsmål?

Vi sidder klar til at hjælpe dig døgnet rundt. Kontakt os her eller find mere information i vores FAQ. Hvis du leder efter how-to-videoer, så følg os på Instagram!

how-it-works-refer-a-friend

BONUS-TIP: Tilmeld dig SHARE NOW Rewards

Har du lige kørt en tur? Så har du også lige optjent point i SHARE NOW Rewards! I vores fordelsprogram Rewards får du eksklusive fordele på fire forskellige niveauer: Blue, Silver, Gold og Diamond. Blandt nogle af de mest populære fordele er bl.a. ekstra reservationstid, gratis reservation om natten, ekstra timepakker og særlige tilbud fra udvalgte partnere. Tilmeld dig Rewards i dag og få fordele allerede i dag. Det er helt gratis!

how-it-works-rewards

BONUS-TIP: Invitér en ven og optjen kredit!

Inviter venner og familie til SHARE NOW og optjen kredit! Hvis de tilmelder sig SHARE NOW med din personlige kode, får både du og din ven SHARE NOW-kredit at køre for. Find Invitér en ven i menuen i app'en, send din personlige kode ud og begynd at optjene kredit allerede nu.

Sådan lejer du en SHARE NOW-bybil

Spørgsmål?

Vi har besvaret de oftest stillede spørgsmål i vores FAQ.