Share Now

Sådan oplader du SHARE NOW-elbiler

Oplad og optjen kredit

Oplad nemt og enkelt med SHARE NOW

Med SHARE NOW kan du oplade gratis ved tusindvis af ladepunkter over hele landet og få mere ud af din tur. Sæt bilen til opladning ved ladestandere fra Clever, Spirii, E.ON og IONITY og brug vores elbiler til sommerhuset, ferien eller besøget udenfor byen. Hvis bilen er lav på strøm, kan du endda optjene SHARE NOW-kredit for at oplade!

Markedet for elbiler og ladestandere er i hastig udvikling, og der sættes løbende nye ladestandere op i København, på Frederiksberg og resten af landet. I vores app kan du til hver en tid se placeringen af ladestandere indenfor vores område. Hvis du skal oplade udenfor området, så husk at orientere dig på operatørens hjemmeside eller app.

Tusindvis af ladepunkter

Vores fire ladepartnere

share-now-clever-charging-station
Clever

Du finder de karakteristiske grønne ladestandere fra Clever overalt indenfor vores område og finder vej til dem via kortet i SHARE NOW-app'en. Hvis du er på tur udenfor området og vil lede efter en Clever-ladestander, så kan du med fordel orientere dig på deres interaktive ladekort. Bemærk, at du ikke kan oplade på Clever og E.ONs fælles ladere med navnet Powered by E.ON Drive & Clever.

Gå til Clevers ladekort
share-now-spirii-charging-station
Spirii

Ladestanderne fra Spirii er sorte og viser på forsiden et rødt ikon af et ladekabel. Spirii samarbejder med mange forskellige partnere, og der fremgår derfor flere forskellige navne på deres ladestandere – f.eks. Merkur Andelskasse, AURA Energi, FDM, Region Hovedstaden, og flere.

share-now-eon-charging-station
E.ON

Hvis du tidligere har opladet en SHARE NOW-bil, så kender du helt sikkert E.ON. De velkendte rød-hvide ladestandere står opstillet mange steder i Storkøbenhavn og kan selvfølgelig også findes i SHARE NOW-app'en. Hvis du vil finde en E.ON-ladestander udenfor området, så husk at orientere dig på deres interaktive ladekort. Bemærk, at du ikke kan oplade ved E.ON og Clevers fælles ladere med navnet Powered by E.ON Drive & Clever.

Gå til E.ONs ladekort
charge-now-ionity-charging-station
IONITY

Tyske IONITY har opstillet en række hurtigladere langs det danske motorvejsnet. Denne type af ladere kan oplade bilen til ca. 80% på mellem 20 og 45 minutter – helt perfekt, når du er på tur rundt i landet og skal hurtigt videre. Du finder IONITY-ladestandere langs motorvejen i nærheden af bl.a. Greve, Nyborg og Fredericia.

Gå til IONITYs ladekort

Guide til opladning

Sådan oplader du en elbil

Det er både nemt, sikkert og hurtigt at oplade vores elbiler, men vi forventer ikke, at du gør det efter hver tur. Du oplader altid gratis ved vores ladepartnere i hele landet.

Aktivér visning af ladestandere i app'en (Kort ▶ Menu i højre hjørne ▶ Kortdetaljer). Du kan lade ved E.ON, Clever, Spirii og IONITY i hele Danmark.

Kablet kan variere alt efter bilmodel. Det er tykt og har et stort stik i hver ende.

Åbn dækslet til bilens ladestik med et let tryk og sæt kablet i. Dækslet sidder over bagdækket.

Der sidder en chip på overfladen i ladekablets stik. Scan stikket på ladestanderens adgangspunkt for at aktivere opladning og sæt derefter kablet i. Adgangspunktet sidder enten på toppen, på siden eller forrest på ladestanderen.

Bilen lader, når LED-lyset ved ladestikket lyser blåt (BMW i3), gult (MINI Electric) eller grønt (Fiat 500e og Peugeot e-208).

For at optjene SHARE NOW-kredit skal du afslutte din tur efter bilen er begyndt at lade op.

Du kan oplade bilen ved alle vores ladepartnere udenfor SHARE NOW-området, men for at afslutte turen skal du være indenfor området. Vigtigt: Du kan ikke oplade vores biler ved E.ON og Clevers fælles ladestandere med navnet Powered by e.on Drive & Clever.

Lær mere om opladning på vores FAQ.

Få mere strøm på mindre tid

Hurtigladning

Hurtigladning er til dig, der vil have mest muligt ud af din tid. Find en hurtiglader fra vores ladepartner, følg trinene herunder og kom tilbage på vejen i løbet af ingen tid.

Bemærk: Hurtigladere er ladestandere, som kan oplade bilen fra 0-80% strøm på 20-45 minutter, afhængigt af bilens batteri og temperatur. Du kan hurtiglade ved vores ladepartnere i Danmark, dog ikke ved E.ON og Clevers fælles hurtigladere med navnet Powered by E.ON Drive & Clever.

Hurtigopladning kræver et særligt kabel. Tag kablet fra standeren og forbind det til bilen.

På ladestanderens skærm skal du vælge RFID og fortsætte.

Du skal bruge bilens ladekabel fra bagagerummet – der sidder en chip på overfladen i kablets stik. Scan chippen på det anviste punkt på standeren, vent et par sekunder og tjek, at bilen lader.

Det var dét! Bemærk, at de fleste hurtigladere har tidsbegrænset parkering, så afslut ikke din tur der.

Når du skal afsted

Sådan kobler du en elbil fra en ladestander

Du kan finde elbiler overalt indenfor SHARE NOW-området, men hvis du har brug for ekstra meget rækkevidde, så find en elbil, der venter ved en ladestander – de har som regel mere strøm. I app'en kan du både se ladestandere og bruge filtret til at vise biler med tilstrækkeligt meget batteri.

Start din tur på samme måde som du plejer.

Bare rolig – det er helt sikkert.

Du skal ikke bruge chip. Ladekablet frigives fra standeren, så snart bilen låses op.

Læg kablet tilbage i bagagerummet. Nyd turen!

Vores elektriske flåde

SHARE NOW-elbiler i din by

Fremtiden er i dine hænder. Sæt dig bag rattet i mere end 2.900 elbiler i de mest populære byer i Europa og oplev fremtidens transport – lydløs og helt emissionsfri. Vores elbiler 'free-floater' indenfor SHARE NOW-området i København, klar til at blive lejet af dig døgnet rundt. Vælg en elbil, når du skal på tur, og gør noget godt for din by:

Peugeot e-208 ⚡️

Extra attitude.
4 kr. / minut²
280 kr. / 3 timer³
495 kr. / 1 dag³
Læs mere →

BMW i3 ⚡️

Fremtiden er her.
4 kr. / minut²
335 kr. / 3 timer³
595 kr. / 1 dag³
Læs mere →

Fiat 500e ⚡️

Perfekt til livet i byen.
3,75 kr. / minut²
280 kr. / 3 timer³
495 kr. / 1 dag³
Læs mere →

MINI Electric ⚡

Elektrisk nyfortolkning.
4 kr. / minut²
335 kr. / 3 timer³
595 kr. / 1 dag³
Læs mere →

Spørgsmål?

Vi har besvaret de oftest stillede spørgsmål i vores FAQ. Læs mere ved at trykke på knappen herunder.

Noter

1

Du parkerer gratis på enhver lovlig, offentlig P-plads inden for vores område, hvor bybilen må holde parkeret i minimum 2 timer alle dage på alle tidspunkter af døgnet. Du er selv ansvarlig for omkostninger til parkering i private parkeringshuse, medmindre andet er oplyst af os. Der gælder yderligere regler for parkering.

2

Ture på Minutpris inkluderer 10.000 km.

3

Alle time- og dagspakker inkluderer et fast antal kilometer. Hvis du kører længere tid og/eller flere kilometer, end der er inkluderet i din pakke, vil du blive opkrævet pr. ekstra minut og/eller per ekstra kilometer. Find mere information om priser nederst i pakkeoversigten i app'en.